Julefrokost i vores WG (Wohngemeinschaft, tysk for bofællesskab). Magnus, min roomie, gjorde et kæmpe stykke arbejde med værtskabet og vores Kirketjener, Bente, sørgede for dansk julemad. Jeg fik kogt kartoffler og rørt italiensk salat - bum! Done deal!
Har haft min mor på besøg igen. For hun har også brug for mig. Man vokser op i den tro, at vi (børn) har brug for dem - men behovet vender også den anden vej. Jeg trænger til at komme hjem. Jeg tog herned af flere årsager, end jeg kendte i september, men én af dem var, at jeg var træt af være den man kunne regne med. Jeg gentog det samme mønster og nu er jeg atter én man regner med. Al den flugt også undslap jeg aldrig mig selv og mine fejl. Min mors tåre i den klare vintersol på en blød kind, jeg kender så godt, mindede mig om, hvor jeg har hjemme. Jeg vil regnes med igen.
Har haft en helt fantastisk dag med min mor! Først tog vi et smut forbi Kunst- und Trödelmarkt på Fehrbelliner Platz, et super hyggeligt marked med en masse antikviteter. Så cyklede i virkeligheden i søgen efter et par blå støvler (mors fikse idé, selvfølgelig), og fandt et SUPER FRÅDEREN madmarked på Karl-August-Platz og vi spiste selvfølgelig Käse-Blaubeer Kuchen til morgenmad. For jeg er vokset op med, at en vingummi og kaffe er fin morgenmad, hvis man skal nå ud og få en på opleveren! Senere tog vi i Chamäleon Theater i Hackescher Höfe og så Parade! som er et totalt blæret akrobatisk, komisk, poetisk og flot, flot, flot forestilling!
Var til en supersjov fest med en masse udvekslingsstuderene. Vi mødtes hjemme hos en veninde og tog derefter ud til en kollegiefest i Adlershof. For engangs skyld fik vi lov til at høre super dårlig og underlødig popmusik - hvilket selvfølgelig fik gang i danseskoene! Til gengæld var der ingen kollegiebar?! Var selvfølgelig klædt ud, som Wednesday Addams med blinkende græskar-øreringe.
Jeg tog af sted på denne rejse, for at opleve nye ting, nye venskaber og nye udfordringer - men nok allermest for at slippe væk. Jeg troede, at jeg var den eneste der var på flugt. På flugt fra virkeligheden og den vante rolle. Men jeg har mødt MANGE der trængte til at trække vejret i denne by. Hvis jeg mødte mig selv for to måneder siden ville jeg give hende en krammer og hviske "kom af sted, min skat!". Jeg tog til Berlin for at møde nye mennesker og være i nye omgivelser, men den jeg lærte bedst at kende, var mig selv.
Jeg tog hjemmefra noget tidligere i dag pga. "Mission Dirndl"! Jeg skal med 2 venner til München i morgen, hvor vi skal til Oktoberfest - integration på højt plan! MEN! Jeg havde jo ikke nogen dirndl! Så skik følge eller land fly så af sted med mig på Ku'damm. Jeg fandt heldigvis et udsalg af dirndl's, I kid you not, året er 2017 og udvalget er gigantisk. Jeg prøvede en størrelse 44, jeg prøvede en størrelse 46, jeg prøvede sågar en størrelse 48 og jeg kunne stadig ikke lyne den spasserkjole op! Jeg begyndte at få altoverskyggende mindreværdskomplekser, for slet ikke at tale om klastrofobiske anfald grundet det meget lille rum og den store volume af medbragte dirndl's. Så var det, at jeg kastede et blik i spejlet + hev op i babserne = perfect fit!
I dag var lidt koldere, end ellers og derfor blev jeg NØDT til at købe et tørklæde (som var det eneste jeg ikke pakkede) også bliver man jo nærmest tvunget til at gå ind i Desigual og finde et superlækkert tørklæde. Og der lå en Starbucks på vejen og det var i det hele taget meget syndt for mig! Hjemme ventede min roomie med en superlækker kyllingetærte, det er vel lørdag ;o)
I dag var jeg for første gang på egen hånd arbejdsmæssigt, hvilket var ret hyggeligt og jeg føler at jeg kan rigtig mange ting på jobbet, som giver mig en rigtig god ro. Efter arbejde cyklede jeg til Kastanienallee og mødtes med mine roomies. Vi spiste SUPER lækker libanesisk mad på Babel og gav ved en fejl alt for mange drikkepenge. Så dér kan vi godt komme igen. Senere tog vi Dr. Pong en bar hvor der er ét bordtennisbord, man kan spille rundt om bordet på. Man lejer et bat og kan købe øl - når bartenderen ikke lige selv er med. Supergrineren, også for en boldmongol som mig!
I dag gik jeg for første gang til kickboxing i Berlin. Det er helt seriøst 3 min væk på cykel og lige ud hele vejen! Så det ville være direkte PINLIGT ikke at passe sin træning! Det var meget anderledes end i Zen-to, for her var det mere skyggeboxing og man bruger ikke plethandsker, men slår på hinandens sækhandsker. Sjovt var det i hvert fald! Mindre sjovt var det, da jeg så knækkede min cykelkæde 1½ time senere på vej på arbejde. Blev også lidt hængende på arbejde, fordi der var et spændende møde omhandlende et projekt, jeg nok ikke må skrive om.... så den lukker jeg her - HEJ!
I dag var jeg ude i Prinzessinnengarten med min søde roomie, Magnus. Det er en super dejlig byhave, hvor der en gang imellem også er loppemarked! Og jeg fandt en mega cool sweater til 5€ - altså så er jeg jo lykkens pamjulefis! Ikke fordi jeg er kapitalist, eller forfængelig for det er ikke cool i Berlin, men derimod unik og tror på bæredygtighed for, det er megacool også i Berlin! Bagefter mødtes jeg med en italiensk vendinde, en af kunstnerne fra Galleriet, og spiste lækker italiensk mad sammen med nogle italienere jeg for det meste fattede hat af - men det er jo ligemeget hvis pizzaen er god!
I dag var der "ung dansker i Berlin", som er et arrangement i kirken, hvilket er min overbo. Fik super meget grillkød og gik derefter i bad også kom vi i byen, roomie og ny ven og jeg. Vi stod i kø i 40 min. Jeg er jo stadig kun en simpel dum dänen, så jeg havde valgt stramt sort tøj og højhælede laksko. Ja, undskyld! Men jeg er ikke klogere! Fandt ud af, at dresscoden nok nærmere er hættetrøje, ansigtsmaling og snickers. Da vi så havde forceret den kilometerlange kø, var vi sinssygt tætte på ikke at komme ind, fordi vi ikke helt kunne huske navnene på aftenens spilleliste. Der blev betalt indgang og sat dødningehoved-klistermærker på telefonkameraerne og ind kom vi. Sikke et sted! Noget var ude, noget var inde, der var utallige dansegulve og ALLE slags mennesker. Superfed stemning og vi blev der til kl.6 om morgenen og det var kun fødderne der gav op. På vej hjem spiste vi burgerking og tog ubahn (og først i den forkerte retning) og kom trætte og glade hjem.
Hver morgen, når jeg skal til mit praktiksted kører jeg gennem denne her helt vidunderlige "hemmelige" have midt i Tiergarten. Den minder mig lidt om at være lille og lege i en fremmed have med læggekartofler og hønsehus og lave en hekseurt i en plasticspand og det er næsten BEDRE når det regner lidt.
I dag var det bare mor dag med stort M. Jeg kan lige så godt anbringe røven i klaskehøjde og indrømme at jeg er jordens største mors pige. Jeg flyttede ganske vist hjemmefra, da jeg var 19 - men sguda kun over gården, jeg er jo ikke idiot! Og det bliver nok ikke super nemt, ikke at kunne iføre sig joggebukser og malerplettede crocs, gå over det våde græs og få en krammer efter en dum nat i byen.
Det har taget mig 3 dage at skrive dette indlæg. Mest af alt fordi jeg indså, at jeg ikke kunne skrive ærligt uden at fælde en tåre (eller firs). Og det kan godt kan være at I alle tænker jeg er for pjattet, men nu er det altså bare sådan, at jeg har den bedste mor man kunne ønske sig og turen hjem fra den U-bahn, jeg fulgte min mor til, var min kilimanjaro. Også er det godt med en meget grim og sød hund på et skateboard.
Meget mod min vilje, måtte min morgenmad vente. Jeg har min søde mutti med, som sætter orden højere end mad... Altså What?! Så hele mit værelse er nu indrettet fra top til tå. Senere var vi ude og købe kaffemaskine, vaskepulver og cykel. Spise på Thüringer Stuben - et fuldkommen fantastisk Kitsch-indrettet sted i P-berg. More is more! Har aldrig set et så rent sted, på trods af 1400 nips pr. cm2. Også er der købt morgenmad til i morgen - LUKSUS!
De smukkeste ord blev udvekslet i Berlin engang i januar og nu igen i august. Og på trods af mine tvivl om, hvorvidt jeg nogensinde ville finde ægte kærlighed, var stor - finder jeg det nu nærmest banalt og utilstrækkeligt at sige "for altid" fordi dét jeg føler, er så meget større, end mine fattige ord kan formå.
Jeg fik engang at vide, at jeg ville have godt af at tro på noget større end mig selv og det var længe havet, der var størst og kunne få mine sorger til at synes små, men det her... tager pusten fra et hvert ocean.
Dette digt i Hackescher Höfe, ramte meget godt min stemning dagen efter en fest, som nytårsaften. Jeg var nede i Das Monsterkabinett med australske veninde Karlie, hvilket var virkelig sjovt og lidt uhyggeligt!
I dag cyklede jeg 50min ud til Grünewald, en temmelig stor skov i Berlin! Også troede jeg, at jeg kunne cykle hele vejen op til Teufelsberg, men jeg lod cyklen stå midt i en skov, hvor jeg var helt sikker på, at jeg aldrig ville finde den. Også forcerede jeg det stejle, mudrede Teufelsberg (som i sin tid blev til pga. ophobninger af skrald - lidt ligesom Amager!) i et par engang nydelige Tamaris-ruskindsstøvler. Jeg fik taget nogle super fede billeder og på vejen tilbage (til cyklen, som jeg faktisk fandt) læste jeg et skilt på tysk, hvor der stod noget om stråler og radioaktivitet - hvis jeg får selvlysende børn, var det dét værd!
Når jeg nu havde fint besøg, synes jeg min mor skulle forkæles med en burger på et sjovt sted. Route 66 er navnet på en fuldstændigt overdrevet super amerikansk indrettet diner. Der er båse, jukebox'e ved alle borde, neonskilte, dollargrin, milkshakes og burgere! På et tidspunkt bliver jeg nødt til at gå derind i fuld pin-up-stil!
I dag tog jeg omsider i Botanischer Garten. Jeg har længe talt om det - men i dag gjorde jeg den endelig! Der er helt fantastisk smukt derude, med mange drivhuse og kæmpe kar med vandplanter og eksotiske fritgående dyr - eller i hvert fald med egern og små sjove høns. Jeg var der i et par timer, men så ikke det hele!
Efter en superfed kickboxning træning, fik jeg besøg af min søde australske veninde, Karlie, som jeg (selvfølgelig) lavede tapas til. Men i dag havde jeg tilmed min mors medbragte rullepølse, saltbomber og skolekridt på menuen (Fik også min mor til at tage tarteletter med, men det vil jeg bruge i et helt another afsnit!). Bagefter så vi Underverden, hvor min træner fra DK er med - hvilket virker enormt eksotisk for en australier, der bor på en ranch i et kæmpe land, hvor man ikke lige render ind i Nikolaj Lie Kaas på Nørreport.
Endnu en dejlig dag med mor-hygge og flohmarkt. I dag var vi på Flohmarkt Rathaus Schöneberg, super billigt og trashy loppemarked, hvor man kan gøre en masse fund! Og det gjorde vi så!
For mig er der noget helt specielt, ved at være sammen med min mor. Vi er megatætte og jeg kan spørge hende om ALT; fortid, nutid, fremtid! Jeg var helt ærligt ved at falde ned i et grimt lille november-hul. For selvom jeg har mødt en masse fantastiske mennesker, som jeg helt sikkert kan stole på - så er tillid bare ikke dét jeg har allermest nemt ved at vise! Og når man er så isoleret, så bliver alt følt stærkere og man gør sig en masse tanker, som 20'erne nok er til for. Jeg følte mig stærkere da jeg afleverede min mor på bussen, end da jeg hentede hende. Hun er min svaghed, min styrke og min klippe og jeg er så vanvittig stolt af at have vundet mor-lotteriet.
I dag nød jeg det smukke og kolde efterårvejr i Treptower Park. Dele af den ligner bare fælledparken, men der faktisk også tæt skov! Og en forladt forlystelsespark. Når det blæser meget voldsomt, skulle det få pariser-hjulet til at dreje og sige nogle virkelig spooky knirke-lyde.
Det lever vist lige op til Halloween-temaet!
Der har været storm i nat og derfor begyndte dagen med at vores præst (jeg bor i den danske kirke i Berlin) tjekkede op på kollegiets velbefindende. Efter en hel masse nyheder om faldne stilladser og flyvende tagsten i Uhlandstraße - som er ganske tæt på! - vovede jeg alligevel pelsen og gik ned til Ku'damm for at besøge; Story of Berlin. Det var en lille smule popsmart, men det passede mig meget godt. Man går gennem en tidslinje og jeg må ærligt indrømme at tysk historie før 1.verdenskrig rager mig ganske langsomt, men da vi kom til Nazismen og DDR var jeg totalt på!
I dag fik jeg fint besøg, af mine søde venner; Magnus & Karlie i galleriet. De var især glade for Shawn Dler Qaradaki som er en superfed kurdisk/norsk kunstner. Efter arbejdet mødtes min kollega og jeg med dem til viel Drinks und Spaß. Der er altid super god stemning i F'hain - især i Simon Dach Straße. I den ene ende af gaden er der et meget råt og sjovt område med dansesteder og udendørs barer. Viel Spaß!
I dag var der et fantastisk lysshow på Staats Oper Unter Den Linden. Det bevægede sig og der kom syngende aristokrater ud af vinduerne!
Helt fantastisk dag med superdejlige mennesker.
Tænk at jeg var så nervøs for at blive ensom... I-DI-OT!
Tja... Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg har downloadet tinder, for det er en supernem måde at møde søde fyre på. Men... jeg er jo ikke så god til tysk så det der med at læse og forstå en profiltekst, er sådan lidt overvurderet efter min mening. Og de der lange skriverier, har jeg ikke lige tid til. Så jeg så et flot profilbilled også blev der aftalt tid og sted og af sti af sted med mig. Jeg kom ind på en bar og mødte ham fyren og han var både flot og sød, men det var da lidt mærkeligt at han sad sammen med en pige. Jeg fik en fad og vi snakkede lidt om kunst og Berlin, og jeg syntes der blev sagt "vi" enormt mange gange og lige pludseligt blev jeg også spurgt om jeg nogensinde havde været sammen med en pige? Velkommen til Berlin, Natasia - Du har været her under en måned og du er allerede blevet tilbudt en trekant og en tur på fetisch-club. Perfekt.
Fik fikset min cykel på en studs i Pberg og havde fornøjelsen af en lidt anden rute i dag. Jeg elsker at cykle om efteråret og efteråret er min yndlingsårstid og Berlin er min yndlingsby - altså hallo! Megafedt! Selvom jeg godt kan synes det er lidt irriterende, at min arbejdstid er fra 13-19 så nyder jeg de aftner, hvor jeg kan tage de her billeder, med musik eller en god bog i ørerne. Da jeg kom hjem stod der oven i købet en tallerken med lækker mad fra mine søde roomies. Hvor heldig kan man lige fucking være?
Nu da jeg har nydt rigtig godt af lækker mad fra begge mine roomies, bestemte jeg mig for at bruge min fridag på at købe ind til dejlige tapas. Jeg har længe kendt til Mitte Meer og guess what?! Der ligger én i Charlottenburg, hvilket er 4km væk, hvilket er ingenting, når jeg trænger til Flan, pimientos padrón, croquetas de pollo, etc. Det er intet mindre end fantastisk! Jeg bor sammen med 2 supersøde mennesker, jeg arbejder med kunst, jeg har adgang til mine absolutte livretter, jeg kommer muligvis aldrig hjem - kort sagt: det er for awesome! Men altså jeg lavede mad, vi hyggede, vi drak vin og vi fik klager for at grine for højt... I kid you not! Men det er jo meget fedt, ik'?!
Jeg sov mega over og fra 3 alarmer i dag og havde den ONDESTE HOVEDPINE! Kom supermeget for sent på arbejde iført følelsen af at kunne smage mine egne øjenbryn. Danskvand er min ven. Det var ikke meget arbejde jeg fik lavet i dag, så jeg fik også lektier - FEDT! Men hold kæft en sjov aften i går og hjemme ventede der en roomie med varm mad.
I dag begyndte jeg på mit nye arbejde. Jeg bor 13km fra mit praktikplads og det er verdens største luksus at cykle igennem hele byen hver dag. Jeg føler mig, som en meget lille fisk i det store hav. Selve arbejdsdagen var lidt mærkelig, fordi der er så mange nye informationer og så mange vaner jeg skal tilægge mig, men F'hain er et skønt arbejderkvarter, med billig mad! Var ude og spise med min litaunske kollega. Mødte endnu en roomie fra Ydre Østerbro, så hvis den sidste roomie også er fra Øbro, DØR JEG AF GRIN!
I dag var min mor og jeg på loppemarked i Mauerpark, hvor man kan få alt fra en gammel nøddeknækker uden fødder eller en porcelænsklovn med manglende arm, motordrevne legetøjsbåde, serigrafier, analogkameraer, hatte og alt muligt andet skrammel. Men lige uden for markedet - midt i mudderpølen, var der de største og smukkeste sæbebobler og så kan alt muligt crap godt virke pænt ligegyldigt, når man ser sig selv i en skrøbelig bobbel på eventyr.
Sådan ser mine 1000 sommerfugle i maven ud lige nu. I aften skal jeg ned til mit nye liv i Berlin. Jeg glæder mig helt vildt, især fordi jeg ikke har nogen som helst idé om hvad der skal ske de næste 3 ½ måned og det er faktisk sært betryggende. Jeg pakkede min kuffert for en måned siden og nu mangler jeg bare at springe ud i dét. Altså det der dét, jeg aner hat om. Min eneste frygt, er ensomheden og ham var jeg også gode venner med engang - så hvad skulle der egentlig gå galt? Nu glæder jeg mig bare helt vildt, til en by jeg kender og ikke kender, til kunst, til succeser, til nederlag, til efterår, til god mad, til glemt regntøj, til rod i fælles-køkkenet, til sproglige misforståelser og nå ja til mit helt eget Abenteuer.